Pt. er jeg en ufortrøden forfægter for duelige røgalarmer

Pludselig lød der en højlydt hyletone. Min primære tanke var, at det var ovenud uudholdeligt, for jeg var segnefærdig, og kunne kun tænke på at gå til ro. Efterfølgende slår det mig, at det er min energiske røgalarm, der er sat i gang. På ny er min primære indskydelse ikke at søge væk, til trods for en duelig røgalarm skal leve op til den opgave at varsle om snarlig knibe. Min automatiske idé var dog: den røgalarm er utrolig træls!

Jeg får øje på, at den friske røgalarm alene er færdig, idet undertegnede hurtigt bliver klar over, at det ej er ild, som har skabt dens debut. Det er naturligvis en nydelse at opdage, at min røgalarm bare lød på grund af en fejl. Ikke desto mindre bliver min røgalarm ved med at være eneverende. Røgalarmer er soleklart designet på den led, at de ikke lige kan slukkes. Røgalarmer er udformet til for altid at være påpasselig. Da jeg opdager, at min røgalarm er begyndt, på grund af den mangler batteri, er min jubel først gigantisk. Da jeg direkte dernæst erkender, at røgalarmer er designet således, at dens lyd ikke afbrydes, når batteriet bliver pillet ud, føler jeg mig en smule svækket.

Det er ubesværet forståeligt for mig det intelligente i således, som røgalarmer er produceret. Men alligevel kan jeg ikke fortrænge, på hvilken måde min røgalarm spolerede den halve nat! Jeg kunne slet og ret ikke afbryde min røgalarm, til trods for flere brave forsøg. Efterfølgende priser jeg mig bevares begunstiget over, at der ikke var brand i mit rum, desuden priser jeg mig lykkelig over, hvor storartet røgalarmer er produceret.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.