Nu er mig og min kærestes temafest kostumer ordnet

Jeg elsker at klæde mig ud. Jeg har det som om, at jeg får det ekstra sjovt, når jeg tager udklædning på og leger pirat, zoombie eller den gode eller onde fe. Jeg har det vidst fra mine forældre. Min far fungerer som vores alle sammens julemand med skag og det hele. Og min mor har arbejde som pædagog og hun har tit et sejere kostume end børnehavebørnene, når der er fastelavn på hendes arbejde.

Som lille var jeg altid udklædt til fastelavn og dengang jeg var 5 år, gik jeg med bare tæer og min prinsessekjole hele den sommer. I dag finder jeg hver en chance og hopper i kostumer til halloweenfester, julehygge, tyrolerfest, maskeballer og selvfølgelig fastelavn. Jeg må se at få mig nogle rollinger, så jeg har flere lejligheder for at tage til endnu flere klæde-ud-fester.

Når det skal være nemt og hurtigt går vi på nettet og finder hele kostumer, og det kan faktisk koste mindre end at få tøj i h&m. Andre gange bruger jeg kun penge på en paryk eller accessory (argh hvordan staver jeg til det) og finder derefter resten i mit klædeskab eller hos genbrug. Jeg var engang udklædt som sørøver med en hvid slidt herreskjorte fra Kirkens genbrug, sorte bukser, en flaske rom fra min kærestes barskab, min lillesøsters spraglede tørklæde, min mors støvler – og så en sørøverpistol fra en online kostume shop.

Min næste fest har Mad Men 50ér tema. Mit kostume er såmænd klaret med pumps og fin kjole. Jeg mangler bare parykken, for mit hår er overhovedet ikke ret 1950’er agtigt.