Desværre lægger min interesse ikke i ophug af metal!

I eftermiddag har jeg tænkt mig at fortælle Jer en historie fra min barndomstid. De allerseneste par blogs, jeg har forfattet til jer, har omhandlet virkelig forskellige problemstillinger. Jeg føler en trang til at berøre andre problematikker, & indvie Jer i, hvad jeg erindrer fra min barndom. Jeg mindes klart og tydeligt, hvor meget tid, jeg spenderede i selskab med min allerbedste ven; min far. Han tjente sine moneter på en autogenbrug [www.dupontsautogenbrug.dk/autogenbrug.html], hvor autoophug [www.dupontsautogenbrug.dk/autoophug.html] samt ophug [www.dupontsautogenbrug.dk/ophug-af-biler.html] af skibe var den allerstørste indtægtskilde. Han var tilfreds med sin autogenbrug, og spenderede hele dage på autoophug. Jeg spenderede ovenud meget tid på vores families autogenbrug, som var placeret akkurat ved siden af vores tre-længede gård. Hver eneste eftermiddag efter skole, spenderede jeg eftermiddagen med at bistå ham med ophug af forskellige biler. Jeg tvivler på, hvor meget selve arbejdet havde min interesse, men jeg elskede at bruge tid sammen med min familie. Og det var helt normalt, at både børn og forældre hjalp til i familiens autogenbrug. Og det er jo egentlig virkelig heller ej underligt, fordi familiens autogenbrug var jo det, som forsørgede os!

Som jeg nåede teenage-alderen, talte vi om, hvem af os søde små børn, der kunne tænke sig at videreføre vores alle sammens autogenbrug. Da jeg er den ældste af syv søskende, lå det lige til højrebenet, at det skulle være mig, der skulle overtage vores alle sammens autoophug. Men som nævnt, havde ophug af metaldele aldrig virkelig opslugt mig. Min interesse var & er noget andet. Jeg havde så langt tilbage, jeg kan huske, overvejet at arbejde med døve, af den grund, at jeg har en lyst til at forbedre verden. & jeg vil gerne være ærlig vedrørende, at min allerstørste drøm derfor ik hverken var eller at at arve min families autogenbrug. I starten var de alle skuffede, af den grund, at de havde ønsket, at jeg havde lyst til drive min families arv; en autogenbrug. Men efter mange månder accepterede de alle sammen, at jeg ikke ønskede at videreføre familiens autoophug. & efterfølgende gik det til, at min mindste søster fortsatte vores autogenbrug, så vi fik en glad slutning!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.